MINI MIX 3. - 5. klasse
Læs om MINI MIX 3. - 5. klasse her
Tirsdag kl. 17.00 – 19.00 i multihallen
Velkommen til MINI MIX sæson 23/24 i TGF.
Mini Mix holdet er med ”ny besætning” og nu kun op til og med 5. klasse. Vi – Sofie, Nanna, Clara, Klaus, Charlotte m.fl. – glæder os rigtig meget til at møde jer i hallen.
Holdet er et ambitiøst opvisningshold for alle piger og drenge, som brænder for både rytme- og springgymnastik.
Vi skal have en masse sjov og ballade samtidig med, at vi skal være fokuseret på at lave en masse god gymnastik. Vi vil komme til at bruge en masse tid på redskaber, så vi kan udvikle os springmæssigt. Der vil også være træninger, hvor der vil være fokus på dans og rytme.
Vi vil opbygge et fedt program til vores opvisninger i foråret, så vi skal blive dygtige og samtidig være glade for at komme til gymnastik.
Holdet vil bestå af ca. 30 gymnaster. Da vi stræber efter at være et øvet hold, er der følgende krav for tilmelding:
- Gymnasten skal kunne svinge op på hænder med egen vægt.
- Gymnasten skal kunne udføre en vejrmølle på henholdsvis springmåtte eller lign.
- Gymnasten skal være engageret og nysgerrig på nye ting samt mennesker.
- Gymnasten skal være villig til at deltage i opvisningssæsonen samt weekendtræninger som kan forekomme.
I holdets pris er indregnet beløb til opvisningsdragt. Der vil blive åbnet for tilmelding efter 2 gange åben træning.
Så kom og mød os første gange tirsdag den 12. september.
Har du spørgsmål til holdet, er du velkommen til at kontakte:
Holdleder: Charlotte Gejl Petersen, tlf. 2538 8936
Kontaktperson: Cathrin – se kontaktoplysninger her
Stor tak til vores sponsorer

